Bogindbinding er en facinerende verden.
Det er en helt anden fornemmelse at læse en sådan bog, frem for vore dages paperback. Sagt med andre ord, så udtrykker de for mig den egenskab ved bogen, at den skulle være noget særligt for læseren, et lille klenodie.
Nu skal det jo så også ses i lyset af, at på det tidspunkt (fra 1840 til omkring århundredskiftet) var bøger jo ikke udgivet i disse enorme mængder vi ser i dag og derfor pr definition også for ejeren, mere dyrebare.
Jeg kan godt lide, at de bøger der har givet en lidt større glæde ved læsningen, gjort indtryk, derfor også kan genlæses og dermed bliver i reolen, at de har et særpræg. Ser man på en ’moderne’ bogreol’s indhold, jamen så ligner alle ryggene stort set hinanden, går vi så hen til en reol med lidt ældre udgaver, så er det nemt på afstand at udpege bestemte bøger.
På det tidspunkt hvor man brugte disse komponerede bind, var det jo da teknisk muligt at lave en paperback, men det tror jeg simpelthen ikke at man ville acceptere som en ordentlig bog (selvom de jo egentlig var den tids paperback). Man havde andre kvalitets kriterier og forskellen i pris, på kvalitet og sekunda var formentlig heller ikke så stor som i dag.
PS. Bøgerne er ikke til salg!
Mere om bogens “anatomi”.
På det Kgl. Biblioteks website er der en udmærket beskrivelse af de fagudtryk og forskellige aspekter af bogindbinding man kan møde.
Harald Ilsøes bog: De gamle bogomslag, kan også anbefales.
(Harald Ilsøe er tidligere seniorforsker og historiker på Det Kgl. Bibliotek)
Værket består af en billeddel, med mere end 600 kommenterede bogomslag. Forfatterens efterskrift, et register over kunstnere, forfattere, forlag og trykkere, tillige et tillæg i form med fortegnelse andre dekorerede bogomslag.